PASNING OG SKOLE

Der er fin plads til børn i boligerne, og området er et hyggeligt og trygt område at vokse op i. Nærmeste naboer er således 2 vuggestuer og børnehaver, så det tager ikke lang tid at aflevere og hente børn i en travl hverdag.

De 2 nærmeste folkeskoler er Vestre Skole, der kun ligger 300 meter væk og Hunderupskolen, der ligger 950 meter væk – det kan man da kalde let til skole.

SKØN NATUR

Nærmeste grønne nabo er Assistens Kirkegården, men fra boligerne er der ikke langt til skøn natur og grønne områder.
Hele området langs Odense Å byder på grøn natur med bl.a. Eventyrhaven, Munke Mose og dejlige stisystemer, der fører dig gennem Zoologisk Have og ud til Skovsøen.

Indenfor få kilometer ligger f.eks. også Tusindårsskoven og Odense Havnebad.

SPORT OG AKTIVITET

I nærområdet er der mange muligheder for at være aktiv – f.eks. er der ikke langt til Svømmehallen Klosterbakken og Odense Squash Club. I ådalen ligger Tennis Club Odense, der både tilbyder tennis og padel. Odense Eventyrgolf ligger længere ude af Falen.

Benyt de gratis træningsmaskiner på løbeturen langs åen – eller spil petanque på banerne i Ansgar Anlæg lige på den anden side af kirkegården.